Produkter & løsninger

Byggestrømstavler

Byggestrømstavler til fleksibel og sikker forsyning på byggepladsen

Elcor leverer byggestrømstavler til byggepladser, midlertidige installationer og mobile strømforsyningsbehov.

Tavlerne er udviklet til at modstå krævende miljøer og sikre en stabil og korrekt fordelt strømforsyning – uanset om det drejer sig om nybyggeri, renovering eller anlægsprojekter.

Vi kombinerer standardiserede løsninger med mulighed for kundetilpasning, så du får en driftssikker og veldokumenteret løsning, der matcher dit projekt.

Byggestrømstavler i robust kapsling

Tavlerne er udført i kraftig plast eller pulverlakeret stål og designet til krævende forhold på byggepladsen.

Fleksibel opbygning – klar til brug

Vi tilbyder tavler med tilslutninger i flere størrelser og konfigurationer – alle færdigmonteret og testet.

CE-mærkning og dokumentation

Alle tavler opfylder gældende lovkrav og leveres med testprotokoller, mærkning og brugervejledning.

Teknisk sparring og hurtig levering

Vi rådgiver om kapacitet, sikringer, tilslutninger og praktisk anvendelse – og leverer løsningen klar til drift.

Klar til en sikker og driftssikker byggestrømsløsning?

Vi er klar med rådgivning og gennemprøvede løsninger for at sikre en stabil midlertidig power forsyning - tilpasset dit projekt.

Find din kontaktperson

Effektiv strømforsyning, hvor du har brug for den.

Hvad er en byggestrømstavle?

En byggestrømstavle er en midlertidig eltavle, der leverer strøm til byggepladser under nybyggeri, renovering eller nedrivning. Den fungerer som det centrale fordelingspunkt, hvorfra værktøj, maskiner, belysning og midlertidige elinstallationer forsynes med en sikker og stabil strømforsyning.

Byggestrømstavler er typisk monteret i robuste kapslinger med en kapslingsklasse på IP44 eller højere, så de kan modstå støv, vand og mekaniske påvirkninger. De fås i forskellige størrelser – fra 32 A byggestrømstavler til mindre byggepladser til løsninger over 63 A til større installationer med et højere effektbehov.

Byggestrømstavler kan leveres med strømstyrker på op til 1600 A og kan udstyres med både hovedmålere og bimålere, afhængigt af projektets behov.

Typer af byggestrømstavler

Byggestrømstavle 32 A
En 32 A byggestrømstavle er velegnet til mindre og mellemstore byggepladser med et moderat strømbehov. Tavlen leveres typisk med en kombination af 10 A-, 16 A- og 32 A-stik samt fejlstrømsafbryder (RCD) for personbeskyttelse.

Løsningen er ideel til renoveringsopgaver, tilbygninger og mindre nybyggerier.

Byggestrømstavle 63 A eller større
På større byggepladser med tungt materiel, kraner eller omfattende belysning anvendes en 63 A byggestrømstavle eller større. Den har en højere kapacitet og flere udtag, så flere brugere kan forsynes med strøm samtidig.

63 A byggestrømstavler er en standardløsning til professionelle bygge- og anlægsprojekter, erhvervsbyggeri og infrastrukturprojekter.

Byggestrømstavle med måler
En byggestrømstavle med måler gør det muligt at registrere det faktiske strømforbrug på byggepladsen. Det er en fordel på projekter, hvor flere entreprenører deler samme strømforsyning, eller hvor bygherren ønsker dokumentation for energiforbruget i byggeperioden.

De gældende bygningsregler stiller øgede krav til registrering og dokumentation af byggepladsens klimapåvirkning i henhold til BR18 og livscyklusvurderinger LCA). Derfor er målere og deres placering blevet vigtigere end tidligere.

Din partner til pålidelig midlertidig strøm

Med Elcor får du mere end en standardløsning. Vi kombinerer teknisk indsigt, fleksibel opbygning og dokumenteret kvalitet – så du får en byggestrømstavle, der fungerer fra første dag og holder hele vejen.

Hver tavle opbygges med robuste komponenter, tydelig opmærkning og tilslutninger, der matcher netop dit projekt. Vi tilpasser løsningen til dine praktiske forhold og hjælper med alt fra valg af udtag og sikringer til korrekt belastningsfordeling og opstilling på pladsen.

Med os som partner får du en løsning, der er lige så pålidelig som den er nem at arbejde
med.

Ofte stillede spørgsmål om byggestrømstavler

1

Hvad koster en byggestrømstavle?

Prisen afhænger af størrelse, antal udtag og eventuelle specialtilpasninger. Kontakt Elcor for et konkret tilbud baseret på dit projekts behov.

2

Hvad er leveringstiden på en byggestrømstavle?

Standardkonfigurationer er typisk på lager og kan leveres fra dag til dag med kort leveringstid. Specialløsninger afhænger af kompleksitet og komponenttilgængelighed – vi oplyser altid den præcise leveringstid ved bestilling.

3

Kan en byggestrømstavle genbruges på flere projekter?

Ja, byggestrømstavler er designet til genbrug. Robuste kapslinger og kvalitetskomponenter sikrer, at tavlen kan flyttes fra projekt til projekt, så længe den bliver inspiceret og vedligeholdt korrekt mellem anvendelserne.

Klar til at strømforsyne din byggeplads?

Vi vil hjælpe dig med at komme derhen sikkert med et byggestrømstavle, der matcher dine behov - robust, testet og klar til at tilslutte.