
Automationssoftwareingeniør - vær med til at udvikle fremtidens automationsløsninger
Har du solid erfaring med PLC-programmering, SCADA og HMI-løsninger, og brænder du for at skabe innovative automationsløsninger til kunder i forskellige brancher? Trives du både med selvstændige opgaver og teamwork – og er du klar på at rejse i forbindelse med indkøring, service og udvikling? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Automationssoftwareingeniør i Randers.
Om stillingen
Som Automationssoftwareingeniør hos Elcor A/S bliver du en del af et stærkt team med afdelinger i Skovlunde, Randers og Kaunas (Litauen). I Danmark består vores softwareteams af 25 specialister fordelt mellem Skovlunde og Randers. Den aktuelle stilling er i Randers, hvor 16 engagerede kollegaer står klar til at byde dig velkommen.
I hverdagen arbejder du tæt sammen med både kunder og kollegaer på tværs af organisationen og bidrager med tekniske løsninger, der gør en reel forskel i alt fra maskinindustrien til pharma- og fødevarebranchen. Du får en central rolle i at udvikle, implementere og dokumentere automationsløsninger i et miljø præget af godt kammeratskab, høj faglighed og fokus på kvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udvikling af PLC-programmer på blandt andet Siemens, Allen-Bradley og Beckhoff platforme
- Udvikling af SCADA- og HMI-løsninger
- Teknisk afklaring og tæt dialog med kunder
- Dokumentation, herunder DS, FAT/SAT og brugervejledninger
- Indkøring, service og udviklingsopgaver i både Danmark og udlandet
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra en lignende stilling inden for automationssoftware
Har solid erfaring med Siemens/Allen-Bradley/Beckhoff
Har erfaring med SCADA-programmering
Er kvalitetsbevidst, løsningsorienteret og trives med at præge udviklingen
Dokumenterer dit arbejde grundigt og struktureret
Samarbejder naturligt på tværs af faggrupper som projektledere, konstruktører og elektrikere
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Er positiv, serviceminded og trives både med selvstændige og fælles opgaver
Diversitet
Vi rekrutterer med respekt for mangfoldighed. Hos Elcor er vi dedikerede til at sikre en åben og meritbaseret rekrutteringsproces. Vi anvender et ikke-diskriminerende sprog i vores jobopslag og vurderer alle kandidater ud fra deres kompetencer og erfaring – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller andre personlige forhold. Vores mål er at tiltrække de bedst kvalificerede kandidater og skabe en arbejdsplads, hvor mangfoldighed betragtes som en styrke.

Det kan vi tilbyde dig

Hos os får du en nøgleposition i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed, hvor du kan sætte dit præg på processer og arbejdsgange. Du bliver en del af et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Om Elcor
Vær med til at forme fremtiden i vores koncern, der er ejet af kapitalfonden Axcel. Med mere end 1.000 kolleger på kontorer og fabrikker i Danmark og i udlandet er vi dedikeret til bæredygtighed, grøn omstilling og digitalisering/AI.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 28. november 2025 ved at klikke på linket, hvor du uploader til JobIndex. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Hyldal, Software Manager på 28 87 95 61. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor til at ansøge hurtigst muligt.
